til indhold

 

Gentofte Kommune
Kultur og Bibliotek
Hovedbiblioteket
Ahlmanns allé 6
2900 Hellerup
39 98 58 03

Ungdomskulturkonference i Gentofte Kommune

Mandag den 18. december afholdte Gentofte Kommune en Ungdomskulturkonference på Gentofte hovedbibliotek. Formålet med konferencen, var at diskutere kommunens ungdomskulturelle arbejde og inspirere til nye praksisser, som i endnu højere grad kan tilgodese børn og unge i kommunen. Læs indbydelse og præsentation af debatpanelet her

 

 

Formanden for Kultur- og fritidsudvalget, Pia Nyring bød velkommen til et program, som overordnet bestod af to dele.

Formiddagen var sat af til en paneldiskussion med fem deltagere fra forskellige dele af kommunen og tre deltagere udefra, som skulle fungere som eksterne sparringspartnere i kraft af deres professionelle liv som henholdsvis chefkonsulent i Den Danske banks kommunikationshus, producent på DR og salgschef i computerspilsafdelingen i Microsoft. 

Læs en opsummering på debatten her

 

Eftermiddagen var sat af til ideudvikling, så konferencens deltagere fik mulighed for at komme med forslag til, hvordan arbejdet med unge skal se ud i fremtiden. Med udgangspunkt i en metode kaldet "Roterende ideudvikling", blev der nedskrevet en lang række inspirerende forslag under temaer som "Projekter og samarbejde", "Fremtidens ungdomstilbud" og "Ungedemokrati og medbestemmelse".

Læs en opsummering af forslagene her  

Dagen sluttede af med et foredrag af rapperen Clemens, som engageret fortalte om unges sprogunivers og i det hele taget om hans syn på ungdomskulturen.

 

Alt i alt blev det blev en meget inspirerende konference, som vil medvirke til en opkvalificering af ungdomsarbejdet i Gentofte Kommune.