Egebjerg blev bygget i 1972 og består idag af afdelingerne Svanebo, Stærebo, Mågebo, Ternebo, Lærkebo, Glentebo, Vibebo og Drosselbo. I tilknytning til Drosselbo ligger daghjemmet Dueslaget med seks pladser.
Der er plads til i alt 130 beboere på Egebjerg.
På hver afdeling er der ansat en afdelingssygeplejerske, gruppeledere og plejepersonale, rengøringsassistenter og en aktivitetsmedarbejder. Det er først og fremmest faglært personale, der er omkring dig i hverdagen.
Personalet går i deres eget tøj.
Vi har et tæt samarbejde med uddannelses- og udviklingssygeplejersker samt husets demensvejleder. Egebjerg varetager samtidig den faglige opgave at være uddannelsessted for elever og studerende inden for sundhedsuddannelserne.
Forstanderen, sygeplejerske Leise Pauli Jensen, har det overordnede sygeplejefaglige ansvar på hele Egebjerg.
