Kildeskovshallens svømmehal er Gentofte Kommunes tilbud om svømmeundervisning og svømme/badefaciliteter til de uorganiserede brugere.
Vores svømmeanlæg består af følgende faciliteter:
- 50-meter bassin med 6 baner. Der er reserveret mindst to baner til publikum, med bølgebrydende banetov mellem banerne for at sikre bedst mulige svømmeforhold.
- 25-meter bassin med 6 baner. Der er reserveret mindst to baner til publikum. For at sikre god plads er der ikke banetov mellem banerne .
- Springbassin med vipper og rutschebane. Vipperne åbner/lukker på opfordring fra publikum.
- Børnebassin med rutschebane. Åbner kl. 12 på hverdage, på hverdage i skoleferier kl. 10. Lukker kl. 20 på hverdage.
- Varmtvandsbassin, med mulighed for opdeling i to sektioner
- Udendørs vadegrav (åben fra maj til september)
- Saunaer og koldtvandsbassiner på afdelingerne
Ved indgang C (mod jernbanen) er der en barnevognsrampe som kan benyttes af forældre som har barnevogn med.