til indhold

 

Gersonsvej 5
2900 Hellerup
Telefon 39 62 52 82

Det bedste børneliv i Skattekisten

 

Med fremtidens udfordringer i en verden hvor de kommende unge mennesker skal agere ligeså naturligt globalt som lokalt er udgangspunktet for pædagogikken i Skattekisten at støtte det enkelte barns personlige udvikling samtidig med at vi opøver og udvikler børnenes sociale kompetencer.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, sikrer dets personlige udvikling så det bliver sig selv. Vi ved hele tiden, hvad barnet har gang i, og kan derfor støtte og sikre en god udvikling.

Samtidig er det vigtigt at kunne agere i større og mere forpligtende fællesskaber, det kræver gode sociale kompetencer, som vi derfor også arbejder med. Vi sikrer at sproget følger med barnet fordi det er grundlaget for at kunne agere socialt. Vi sætter projekter i gang, der hele tiden udfordrer børnene og giver dem mulighed for at støtte sig til hinanden og hjælpe hinanden.

 

Vi tager læring som en naturlig del af dagen, sikrer at der er læring i dagens forskellige elementer, at alle bliver taget alvorligt hele tiden og vi derfor har en klar viden om, hvem der er hvor. Vi har fokus på motorikken og både 2 og 4 årige bliver screenet for at sikre at den motoriske udvikling er i gang. Vi arbejder aktivt med fri for mobberi så vi sikre at børnene bliver inkluderet i gruppen og får en oplevelse af at høre til.

Vore vigtigste værdier er leg, venskaber, selvhjulpenhed og tid.

Leg: I legen udvikler børnene fantasi og tænkning. Børn leger for at lege, ikke for at lære noget bestemt. Men i legen lærer de at skabe historier sammen og håndtere forskelligheder og uenigheder. For barnet ligger den største kilde til læring i legen.

Venskaber: De får tid og mulighed for at opbygge venskaber, venskaber som vi skal respektere. Venskaber giver glæde, selvværd, gode lege. Det er fantastisk at skulle møde sine bedste venner hver dag. Samtidig hjælper vi dem til at opbygge et forpligtende fællesskab mellem børnene, så de lærer at tage hensyn og indrette sig efter andre børn.

 

Selvhjulpenhed: JEG KAN, er vort motto. Det er dejligt selv at kunne uden at skulle vente på at få hjælp. At kunne vælge selv, at kunne selv. Dette gør vi ved at møde hvert enkelt barn med tillid, ligeværdighed og anerkendelse. De skal opleve sig sete som de unikke mennesker, de er.

 

Tid: Der skal være tid til at lege den gode leg, der skal være tid uden forstyrrelser til at opbygge venskaber, og blive færdige med det vi er i gang med. For os er tiden vigtig – og der skal være nok af den.