Troldehøj er en integreret daginstitution normeret til 12 vuggestuebørn og 22 børnehavebørn.

 

Institutionen er selvejende og tilknyttet Gentofte Børnevenner/Frie Børnehaver og Fritidshjem.

 

Institutionen har åbent :

 

Mandag - torsdag fra kl. 06.30 - 17.00

Fredag fra kl. 06.30 - 16.30

 

 

 

 

 

 

Gentofte Børnevenner

Gentofte Børnevenner er en unik og fremtrædende interesseorganisation, der gennem snart 65 år har spillet en signifikant rolle på dag- og specialinstitutionsområdet i Gentofte kommune. Det unikke ligger også i, at der ingen andre steder i landet findes en tilsvarende interesseorganisation, der i sit virke og formål udelukkende virker inden for en bestemt kommune.

 

Dengang - som nu - er drivkraften de hundredevis af frivillige medlemmer, der dels ønsker at påvirke formuleringen og synliggørelsen af børn- og ungepolitikken i Gentofte kommune, dels ønsker at bidrage og deltage i driften af vores mange institutioner under Gentofte Børnevenner. Det er stadig, som for mere end 60 år siden, forældrenes entusiasme og frivillige arbejdskraft, der er det bærende element for foreningens virke og eksistens.

 

Foreningen Gentofte Børnevenner er overordnet set en interesseorganisation, der har til formål 'at medvirke til en stadig forbedring af vilkårene for børn og unge samt støttekrævende personer i Gentofte kommune'. Konkret varetages dette formål ved at oprette og drive daginstitutioner, både vuggestuer, børnehaver, kombinerede og integrerede institutioner. Desuden oprettes og drives det, som vi kalder for specialinstitutioner f.eks. bofællesskaber for psykisk handicappede, boliger for unge voksne med funktionsnedsættelser m.m.

 

Gentofte Børnevenner er desuden en aktiv medspiller i Gentofte kommunes børn- og ungepolitik, og er eksempelvis repræsenteret i Børnerådet. Gentofte Børnevenner er også aktiv i styregruppen for kommunens Grønne Guide og er repræsenteret i bestyrelsen for Daginstitutionernes Lands Organisation (DLO) samt Børnesagens Fællesråd.

 

Hvert år uddeler Gentofte Børnevenner endvidere Gertie Wandel prisen. Prisen tildeles for årets bedste pædagogiske og sociale initiativ eller indsats for børn og unge samt støttekrævende personer i Gentofte kommune.

 

 

Gentofte Børnevenners historie

Gentofte Børnevenner blev stiftet på et møde hos Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margaretha på Bernstorffshøj den 17. november 1945. Hovedfiguren bag initiativet var Gertie Wandel, der siden 1943 havde siddet i kommunalbestyrelsen under Gentofte Kommune, og som så mange andre ønskede at få hjulene sat i gang efter besættelsestidens afslutning i maj 1945. Foreningens formål var at tilbyde trygge og gode pasningsordninger enten til familier, hvor også moderen var nødsaget til at søge ud på arbejdsmarkedet, eller til enlige mødre, der befandt sig i samme situation.

 

Gertie Wandel (1894-1988) var selv mor til 3 børn og sad i årene 1943-1970 som medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse for det konservative folkeparti, heraf de sidste 4 år som viceborgmester. Desuden sad hun i Folketinget i perioden 1952-1964 med især socialpolitik som ansvarsområde. Udover sit initiativ til at stifte Gentofte Børnevenner i 1945, var hun medlem af hovedbestyrelsen i Håndarbejdets Fremme gennem mange år, og en af initiativtagerne til åbningen af et beskyttet værksted i Hellerup, hvor unge piger blev undervist i vævning og syning. Projektet var et resultat af Gertie Wandels arbejde i Håndarbejdets Fremme og hendes i øvrigt stærke lokalpolitiske engagement. I 1951 var hun blandt de første kvinder, der blev ridder af Dannebrogsordenen.

 

Gertie Wandel allierede sig allerede fra starten med H.K.H. Prinsesse Margaretha, der var kendt for sit stærke engagement og arbejdsindsats inden for mange og forskelligartede velgørenhedsprojekter i kommunen. H.K.H. Prinsesse Margaretha ønskede fra starten en aktiv rolle inden for Gentofte Børnevenner. Hun ønskede ikke blot at være protektrice for foreningen; derfor blev hun også valgt som formand for foreningen, hvilken post hun besad de efterfølgende 22 år.

 

Vi har haft det held at virke i en kommune, hvor mange initiativer har været påskønnet, og vort lokale samfund har igennem årene støttet og opmuntret den pionerånd, der bestandigt har fundet nye veje for børn og unge i kommunen. Et af de allerførste eksempler på Gentofte Børnevenners initiativstyrke og idérigdom findes i det faktum, at allerede i foreningens første 5 leveår oprettede Gentofte Børnevenner 9 institutioner: Børnehaven Baunegården, Adelaide, Jægersborg, Amtssygehuset, Æblegården og Solgården samt vuggestuerne Adelaide, Fuglegården og Lundehus. Nogle af institutionerne er i dag kommunale.

 

I 1950 oprettedes landets første Barneplejerskole. På den tid skulle man være uddannet barneplejer for at kunne arbejde i en vuggestue eller børnehave. Skolen blev nedlagt i slutningen af 1960'erne, da uddannelsen blev overtaget af amtet. Barneplejerskeuddannelsen blev i 1970'erne erstattet af en 3-årig seminarieuddannelse, der som bekendt er forløberen til den egentlige pædagoguddannelse i dag.

 

På baggrund af de erfaringer man havde gjort sig gennem oprettelsen af en børnehave for psykisk handicappede, havde man i Gentofe Børnevenner indset, at blot fordi børn var psykisk handicappede, betød det ikke, at de ikke kunne undervises og tilegne sig lærdom. Derfor oprettede man landets førske skole for psykisk handicappede børn; Ellegården.

 

Et andet område Gentofte Børnevenner udviste stor pionerånd var inden for legestueområdet. I 1969 åbnede man således landets 3 første legestuer ved skolerne Gentofte, Mosegård og Tjørnegård. Man havde i Gentofte Børnevenner diskuteret, hvordan man kunne udvikle et tiltag, der kunne imødekomme udearbejdende mødres behov for at tilbyde deres børn et sted at opholde sig, efter skoledagen var omme. I årene op til 1989 åbnedes i alt 15 legestuer.

 

I 1973 åbnede Gentofte Børnevenner landets første integrerede institution, og i 1976 åbnede vi Østerled, som er et bofællesskab for psykisk handicappede med plads til 37 beboere beliggende i Skovshoved.

 

I 1980 var vi oppe på i alt 51 institutioner under Gentofte Børnevenner, hvilket betød, at der dagligt blev afleveret 2.300 børn i vores institutioner, og at der boede 104 mennesker i de 3 specialinstitutioner. 

 

Gentofte Børnevenner i dag

I dag er foreningens hovedfokus stadig driften af de ca. 30 dag- og specialinstitutioner, der hører under Gentofte Børnevenner. I den sammenhæng er vi opmærksomme på vigtigheden af, at vi gennem rådgivning, videreuddannelse og uddannelse er med til at forbedre såvel det ansatte personale som bestyrelsesmedlemmernes grundlag for at kunne drive institutionerne på bedst mulig måde. Nøgleordene er viden, erfaring, visioner og inspiration, og disse udgør en ny grobund for foreningens fremtid.

 

I Gentofte Børnevenner er der en lang og stærk tradition for forældreengagement og forældredeltagelse. Gennem de selvejende institutioner er vi med til at sikre forældrene størst mulig indflydelse på, hvordan dagligdagen i institutionerne skal udfolde sig. For det første er de selvejende institutioner kendetegnet ved et ekstraordinært højt niveau af forældredeltagelse. Det er forældrene selv, der sidder i bestyrelserne i vores institutioner. Det er forældrene selv, der sidder i Gentofte Børnevenners hovedbestyrelse og de mange råd og arbejdsudvalg, der er nedsat af hovedbestyrelsen. For det andet er der tale om, at alt arbejde i de enkelte institutioner samt i foreningens bestyrelse med dertil hørende udvalg foregår som frivilligt og ulønnet socialt arbejde, hvilket vi også mener udgør et vigtigt karaktertræk ved de selvejende institutioner.

 

Der er de sidste år gennemført flere uafhængige kvalitetsundersøgelser inden for institutionsområdet, og det synes i disse at være et gennemgående træk, at tilfredshedsniveauet hos både personale og institutionsledelse såvel som hos forældrene ligger meget højt i de selvejende institutioner. Dette begrundes for det første i, at der i selvejekonstruktionen ligger en ekstraordinær stor grad af handlefrihed og uafhængighed. Dernæst fremhæves det, at et tydeligt og direkte ansvar over for institutionsbestyrelsen også har en positiv indvirken på arbejdsglæden. For institutionens leder er den høje arbejdsglæde relateret til den føromtalte handlefrihed i selvejekonstruktionen, idet man bevidst og på ubureaukratisk vis kan forme institutionen gennem de resultater, man er med til at skabe. Denne konkrete indflydelse hos lederen og souschefen giver endvidere en høj grad af meningsfuldhed arbejdsmæssigt set.

 

At drive selvejende daginstitutioner i Gentofte Kommune foregår i nært samarbejde med de forskellige forvaltninger i kommunen. Gentofte Børnevenner har et mangeårigt og velfungerende samarbejde med Gentofte Kommune bag sig. Der har gennem tiden siddet adskillige kommunalpolitikere og medlemmer af Folketinget i Gentofte Børnevenners hovedbestyrelse (eksempelvis Gertie Wandel, Palle Simonsen og Annelise Gotfredsen), og det har selvfølgelig gjort sit til at lægge grundstenene for det gode samarbejde, vi oplever nu.

 

Gentofte Børnevenner har eksisteret i snart 65 år og har været begunstiget af en kolossal frivillig indsats fra mange tusinde Gentofteborgere, dels som forældrerepræsentanter, dels som foreningsudpegede repræsentanter, og dels som medlemmer af hovedbestyrelsen samt diverse udvalg herunder. Bestyrelsesmedlemmerne udfører - lidt i det skjulte - en kæmpeindsats for børnene og institutionerne, og derved ikke mindst for Gentofte Kommune. Gentofte Børnevenner har således en betydningsfuld rolle i til gavn for børnene at fremme og støtte det frugtbare samarbejde mellem bestyrelserne, personalet og forældrene i institutionerne.

 

Årskontigent til Gentofte Børnevenner

Som borger i Gentofte Kommune har du og din familie mulighed for at tegne et årskontigent til Gentofte Børnevenner. Årskontigentet koster p.t. kr. 150,00 og dækker hele familien.

 

Indmeldelsesblanketter fåes i institutionen eller ved henvendelse direkte til Gentofte Børnevenner Smakkegårdsvej 71, Gentofte.